Ny patient
Nye patienter er meget velkomne.Tillid er en meget vigtig faktor, når man skal finde en ny tandlæge. Vi bestræber os på at være åbne og imødekommende og at skabe en afslappet atmosfære, som kan være grundlag for en god dialog.
Bestilling af tid kan ske ved at sende en mail el ringe til klinikken.
I forbindelse med bestilling af første tid, er det vigtigt, at informere om eventuelle særlige hensyn vi skal tage f.eks. sygdom, tandlægeskræk etc
Medbring sygesikringsbevis. Det gør registreringen lettere.
Vi rekvirerer din journal og dine røntgen billeder fra din tidligere tandlæge. Så information om dette kan gives i forbindelse med tidsbestilling eller ved det første besøg.
Klinikken ligger tæt på Gentofte station, og der er gratis parkering på villavejene omkring klinikken.
Der er kontant afregning efter endt behandling. Vi modtager dankort og visa/dankort.
Ved udeblivelse opkræves et udeblivelsesgebyr.
Ved det første besøg bliver du registreret som patient, og der bliver optaget journal.
Såfremt du ønsker det, rekvireres din journal og røntgen billeder fra din tidligere tandlæge.
Dette bruges sammen med de nye registreringer og iagttagelser til at danne et billede af din tandstatus.
Selve undersøgelsen er en grundundersøgelse, hvor tidligere behandlinger registreres, og der bliver foretaget en undersøgelse af tænder, tandkød, slimhinde, kæbeled og omkringliggende væv.
Dette skal bruges til at danne et grundlag for tandsættets status samt behandlingskrævende tilstande.
Der tages røntgenbilleder i det omfang det er nødvendigt for at stille diagnoser og lave behandlingsplan. Hvis påkrævet, vil der ved første besøg blive lavet en tandrensning.